Udkast til driftsbudget - UV sammenlignes med gasbrændere.                                    [ Pris ] [ Model 1 - Kommuner]
                                                                                                                              [ Global Warming ]
Forudsætninger vedrørende "model 1":
UV udstyr kører med dobbelt kørehastighed af Gas og ¼ energiforbrug -
nogle af de bagved liggende beregninger findes på siden energi.

Det har stor betydning for besparelsen i energiforbrug at:
Ukrudtet er kort og har tynde blade. UV-Lys har her særdeles stor virkningsgrad.
Gas har derimod dårlig virkningsgrad tæt ved jorden og nede i sprækker.

(UV Lys kan naturligvis også anvendes, hvor der er et kraftigere lag ukrudt – blot hastigheden sættes
ned eller ukrudtet skrælles af i to omgange ved at man igen kører strækningen en uge senere)

Gasbrænderen er som vist i eksemplet på side 21 i ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger”
fra Skov & Landskab og Miljøstyrelsen samt på side 29 - "termiska bekämpningsmetoder"
i ”Uthållig ogräsbekämpning på hårdgjorda ytor” - Sveriges Kommuner och Landsting. 
En gasbrænder af god kvalitet med høj virkningsgrad.

Løn til chauffør er lav i eksempel A og høj i eksempel B (inkl. ferie, sygdom og anden overhead).

Kantstensbrænder:  Green Flame 600 Turbo Kant
Arbejdsbredde 0,6 m
Fremføringshastighed: 2.4 km/time (1.2 km vej /time med venstre + højre side )
Gasforbrug: 12.6 Kg/time
Gaspris: 10 kr./kg.  -  højere pris giver endnu kortere tilbagebetalingstid sammenlignet med gasbrændere.

Udstyret til gas kan behandle i alt 120 Km, hver 2.5 uge inden for normal arbejdstid.
((0.6m + 0.6m) x 120 000m)/ 10 000 m² = 14.4 Hektar

CO2: gasbrændere:   12 625 Kg. X 3 =  ca. 40 ton. pr. gasbrænder pr. år.
(vægten af ilt tilført fra luften er lidt over
den dobbelte af kulstof i brændstof/gas)

CO2: UV-Lys: 40 ton / 4    =  ca. 10 ton

CO2 Besparelse:
(Gasbrænder  – UV-Lys) (40 ton – 10 ton)      =    30 ton CO2 pr. år pr. stk.
+ lidt besparelse ved at køretøjet kun kører den halve tid.

Besparelser på drift bliver væsentlig forøget ved at gå fra dobbelt hastighed til tredobbelt hastighed
(50% kraftigere UV udstyr) da samme chauffør udfører mere arbejde.
Højere energipriser giver også større besparelser på drift - så tilbagebetalingstiden bliver meget kort.

Det bemærkes at "model 1" af UV udstyret, der konstrueres til at have dobbelt så stor
fremføringshastighed som ovenstående gasbrænder, i eksemplet kun udnyttes halvdelen af tiden.

Denne store "sikkerhedsmargen" på 50% giver plads til at køre langsommere eller en ekstra gang
med UV udstyret, hvis virkningsgraden på de første enheder ikke helt er oppe på det som giver
75 % besparelse i CO2 og som er målet med almindelig diesel.
De første behandlinger med UV skal givetvis også bekæmpe veletableret gammel ukrudt med et stort rodnet.
Efterfølgende behandlinger kræver mindre energi, da rodnettet bliver udsultet,

Denne sikkerhedsmargen giver også plads til eventuelle reparationer og giver mulighed for at
chaufføren også kan udføre andre opgaver.
Ukrudtet gror heller ikke jævnt over året, så efter regn først på sommeren er det mest ideelle måske
at  belyse ukrudtet hver anden uge medens det er nok med hver tredje uge senere på året.

UV metoden er nok mest økonomisk, hvis der køres hver anden uge det meste af sommerhalvåret,
men med hurtigere fremføringshastighed. Herved når ukrudtsspirerne ikke rigtig at komme i gang
med at sende næring ned til rødderne, der udsultes mere effektivt.
Da der skal bruges mindre energi pr. behandling af meget tynde blade, behøver det årlige energiforbrug
ikke at vokse selv om der f.eks. behandles 12 gange pr. år ¹⁾.
Udgifter til køretøj og mandskab går heller ikke op da hastigheden sættes tilsvarende op.

Billedet pr. 28 oktober 2007, efter 7 UV behandlinger gennem året 2007, viser dog et bedre resultat end
forventet så antallet af UV behandlinger synes at være fra 7 til 12 pr. år.

Den ekstra kapacitet kan også udnyttes til at køre langs asfaltkanter på mindre befærdede veje og cykelstier
som ellers ville være nedprioriteret af besparelseshensyn eller mangel på kapacitet på gasbrænder.
Herved kan asfaltkanter også her holdes helt fri for ukrudt, så vejen holder meget længere ²⁾.
Dette er speciel vigtig for veje med tynd asfalt og asfalterede cykelstier, som ukrudtet let kan bryde igennem.

Nogle vil måske sige at det giver mere CO2 også at køre langs disse veje med tynd asfalt.  Alternativet
er bare, at det giver meget mere CO2 udslip om nogle år, hvis vejen skal fornyes eller repareres.

Potentialet for CO2 besparelse ved skift til UV lys på landsplan er svært at beregne.
Hvis ovenstående skift fra gasbrændere kan anvendes som et groft estimat, vil en simpel opskalering
ud fra antal km vej i Danmark give: ca. 71.663 Km offentlig vej + ca. 15 000 Km offentlig privat vej i alt
ca. 86 663 Km x ( 30 ton pr år pr 120 km )    =   ca.  21 665 ton CO2 pr. år. i besparelse.
+ cykelstier langs statsveje og kommuneveje.
+ gangstier og områder med belægninger.
+ midterrabatter på motorveje.
+ private veje, boligforeninger.
+ jernbaner og landbrug.  [ Pesticidforbruget reduceres også ].
Mange steder anvendes få mekaniske behandlinger pr. år, så ovenstående tal har nok kun mening, hvis
asfaltkanterne blev holdt helt rene for ukrudt for at beskytte den samfundsmæssige investering i vejene.

I givet fald vil der blive anvendt stort udstyr til de større veje, med en kapacitet som muliggør at vejene
i praksis kan holdes helt fri for ukrudt.
Sådant udstyr kan køre så stærkt, at gener for den øvrige trafik en meget små.

Hed-vand  kræver ca. fire gange så meget energi pr. behandling som gas i følge undersøgelsen
"termisk ydelse og effektivitet" Dansk Vejtidsskrift nr.5 2005, foretaget af Skov & Landskab.
Selv ved en del færre behandlinger pr. år. er energiforbruget meget stort.

Undersøgelsen giver et overblik over antal behandlinger pr. år. 
Energiforbruget er kommenteret for flere metoder og redskaber herunder "Waipuna",
der i følge undersøgelsen er meget energikrævende.

¹⁾ Modsat gasbrændere, er faren for at starte brand lav for UV lys i moderate doser. 
   Ved at gå fra 10 til 12 behandlinger pr. år, og tilsvarende nedsætte UV dosis pr. gang, bliver denne sikkerhedsmargen større.

²⁾ Veje og cykelstier belagt med grus vil naturligvis også holde længere, hvis kanten holdes helt ren med UV udstyr.
   Vand kan lettere løbe væk og den rene kant kan også tjene som nødspor, så vej/cykelsti i praksis bliver lidt bredere.

Generelt vil veje og cykelstier sætte sig mindre, hvis vand kan løbe af ud over kanten uden at blive bremset af ukrudt.
Trafikanten kan også meget bedre se om der er forhindringer langs kanten, hvis den holdes helt ren.

Udsynet langs kanten bliver også bedre i øjenhøjde for katte og små hunde, så de lettere kan bedømme hastigheden af cykler og biler inden de bevæger sig ud på kørebanen.
Uden ukrudt at gemme sig i vil flere dyr holde en mere sikker afstand. Specielt unger af vildt, der er blevet selvstændige, men mangler erfaring i trafikken.

At undgå blød rabat og høj kant er også at undgå alvorlige eneulykker.  Havarikommissionen for Vejtrafikulykker fremhæver i en undersøgelse: "Blandt de hyppigst udpegede vej-ulykkesfaktorer er rabatten".

Det anbefales at læse "Pesticidfri vejdrift - Forsøg med cykelstikanter", Skov & Landskab nr. 16-2005, der er illustreret med gode billeder.

Bemærkning vedr. økologisk landbrug: 
Ovenstående udstyr er dimensioneret til 14.4 Hektar belyst areal, og kan i givet fald fremstilles i andre udførelsesformer optimeret til landbrug.
Driftsudgiften pr. behandling er godt 1 000 kr. pr. belyst hektar pr. behandling.
Større udstyr vil være mere økonomisk, så driftsudgiften  kommer under 1 000 kr. pr. belyst hektar pr. behandling. Hertil kommer afskrivning på udstyr.
Ikke al jord behøver at blive belyst, f. eks. hvor der er nytteplanter.
 

             [ Home ] [ Up ]